Mindeord.

28-08-2025

I dag tog vi den sidste afsked med Jens. Jens har gennem mange år været daglig bruger på Kafe Kolind. 

Jens var kendt af alle på Kafe Kolind, han var elsket og afholdt. Vi var Jens` nærmeste og familie. Det skattede han højt og omtalte os som sin familie.

Jens har gennem årtier levet et hårdt og simpelt liv med alkoholen som sin følgesvend. På trods af det og selv om han meget passede sig selv, vidste vi alle hvad han stod for. Han havde klare værdier for hvordan man behandler hinanden og for hvordan man taler sammen.

Værdier han til det sidste insisterede på og var dermed - på sin egen stille måde - klart med til at præge Kafe Kolind til at være det næstekærlige sted det er.

Jens var også altid klar til en samtale om livet og verden. Han var velinformeret og havde der også klare holdninger, han argumenterede for.

Han var historisk interesseret og ville gerne fortælle om det lokalhistoriske.

Ikke mindst var Jens en rigtig god ven. Man kunne være direkte med ham og man fik altid hans oprigtige mening. Han var klar til at tale om det der var på godt og ondt - lyttede og mødte en med kærlig oprigtighed, samtidig med en konstruktiv ydmyghed.

Jeg og vi er taknemlige for at have haft Jens som en del af vores liv og hverdag.

Han er savnet.

På vegne af Kafe Kolind

Peder

Share